Healing – den usynlige helbredelse
Der er ingen tvivl om at healing virker! Men det er svært at evidensbasere og skal erfares.
Min egen første erfaring med healing kom efter en oplevelse først i tyverne, som afstedkom meget angst. Jeg var Så bange, at jeg endda var bange for at gå til læge med min problematik – bange for at blive dømt ‘skør’. Heldigvis kendte min veninde en ældre dame i min by, som havde formået at heale hendes hashpsykose væk. Efter fem gange var jeg kureret!
Hvis jeg ikke havde turde vælge healing var jeg nok endt med at tage psykofarmaka og måske senere endt i psykiatrien. Healing og meditation har reddet mig både følelsesmæssigt, mentalt og fysisk.
Jeg har haft ondt i ryggen i mange år og det fysiske er ofte det sidste, der slipper i en problematik. Derfor tvivlede jeg selv på, at det nogensinde vil blive helt godt. Men en dag efter en healing forsvandt den konstante smerte, som var bundet i et mønster af angst. Jeg havde for første gang i mit liv ikke ondt i en utrolig lang periode. Indimellem kommer det igen, men på en overskuelig måde. Nu kan jeg ser, at der er flere lag i det. Det består ofte af noget, som jeg oplever i mine omgivelser og i samspil med andre, som spejler sig ind i en negativ del af mig, som jeg skal slippe eller forvandle. Når det er gjort bliver min ryg ‘fri’ igen. Perioderne med frihed varer længere og længere. Dette er et par af mange eksempler.
Nogle mærker forskellige sansninger under healing. Det kan være kulde, varme, sitren, kuldegys eller bare en følelse af, at noget rart sker. Andre ser indre billeder under healingen. Du skal ikke fortvivle, hvis du ikke mærker eller ser noget. Det har effekt, selvom du ikke fornemmer noget kropsligt eller ser billeder. Andre mærker noget følelsesmæssigt fx glæde eller følelser, der tør op og befries.


