Har du prøvet at have for meget fart på i dit liv? Kender du prisen for det? Er der en langsommere vej? Kan det gøres anderledes eller endda bedre?
Mange lever livet i højeste gear. Virksomhederne taler ofte om “Work-Life-Balance” i deres profiler. Men har det en reel betydning, når vi taler om et lykkeligt liv? Hvorfor er det svært for mange af os at finde den rigtige balance mellem effektivitet i arbejdslivet og ro i det private liv, selvom vi måske har opbakning fra vores arbejdsgiver? Ofte ender mange med at arbejde både 50-60 timer ugentligt på trods af, hvad det koster på familie- og den sociale konto. Hvorfor er det sådan?
Præstationsræsets belønninger
Vi lever i høj grad i et konkurrencepræget samfund, som vi mærker helt fra barns ben af. Genkender du for eksempel ikke til tidspunkter i dit liv, hvor du ville være den yngste, den første, den bedste eller den hurtigste til at opnå noget? Jeg husker fx, at jeg allerede i 2 klasse konkurrerede med mine kammerater om, hvem der blev først færdig med matematikopgaverne.
Afhængighed af anerkendelse
Når der er en form for belønning i at være hurtigst, bedst eller i at lave mest muligt, er det klart, at du får en trang til at gå efter den. Din krop responderer positivt, når du får positiv tilkendegivelser for dine gøremål. Det samme gælder, når du laver noget, som du kan lide eller synes er sjovt. Du får et kick, et sus og helt kropsligt udløser din hjerne dopamin fra belønningscentrert Nucleus accumbens. Det er blandt andet derfor, du får lyst til at yde noget mere på dit arbejde – for at få det rush, når man får den der følelse af, at man er særligt god eller dygtig.
Konkurrence menneskets pris
Har du prøvet at have en Post-dopamin-depression? Efter en stor præstation kan det ske at man bliver nedtrykt. Det skyldes, at man ikke får sin belønningsrus mere. Dette ses også hos sportsfolk, eller når vi kommer hjem fra efterskolen eller en fantastisk begivenhedsrig ferie til den stille hverdag. At lave noget over tid, som bygger spænding op, eller giver dig glæde og en følelse af at betyde noget for nogen eller noget, kan tilsvarende give et ‘Low’ efterfølgende.
Dopamin på andre måder
Du kan tage et bevidst valg om at lave gode vaner for din hjerne og krop for at opnå bedre trivsel. Her er det vigtig at have en vekslen mellem højt og lavt gear i løbet af din dag. Eksempelvis er det godt at holde pauser indimellem (uden medier), så du ikke er i 5/6 gear hele tiden. Du kan også være fysisk aktiv, elske med din partner, lave meditation eller være i naturen for at få balance i krop og sind.
Når det er svært at slappe af
Du kan få hjælp til at slappe af i din krop, hvis du synes, det er svært. Nogle mennesker har rastløshed eller uro i krop og sind, så det at geare ned bliver vanskeligt. Du kan kontakte en afspændingspædagog/psykomotorisk terapeut eller healer som mig, hvis du vil have hjælp til at komme i en mere afspændt og rolig tilstand. Gennem afspændingsteknikker bliver du bedre til at finde ro og forstå din krops reaktioner.
Du kan finde mig i Stavtrup i Århus.
Ps: Hvis du vil finde mere inspiration til, hvorfor det er godt at blive et langsommere menneske, så hør Henrik Tingleffs podcastserie på Radio 4 om netop “Det Langsomme menneske”.